Ansvarlig investering
– ESG og bæredygtighed

Ansvarlig investering

Global Health Invest lægger vægt på at investere ansvarligt, og i investeringssammenhæng er ESG blevet en vigtig betegnelse, som prøver at beskrive selskabers måde at drive forretning på.

ESG: Environmental, Social og Governance

ESG står for Environmental (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (god selskabsledelse).

Global Health Invest laver altid en fundamental og strategisk analyse af selskabets forretningsmodel, og Global Health Invest laver yderligere en analyse af virksomhedens ESG profil, baseret dels på selskabets egen rapportering, dels i fremtiden på et eksternt ESG analysebureau (fx Sustainalytics).

Mange selskaber inden for sundhedssektoren har allerede i mange år haft et fokus på en bæredygtig drift bl.a. et mindsket klima- og miljøaftryk (øget brug af fx vedvarende energi, der mindsker CO2-udslip, tiltag til at mindske anvendelsen af vand, og fokus på at reducere mængden af affald eller anvendelsen af plastik).

Flere selskaber indarbejder nu sociale forhold i de forretningsmæssige strategier som fx adgang og økonomisk råderum til at kunne få adgang til medicin og behandlinger.

Endeligt har mange virksomheder øget fokus på god Governance (god selskabsledelse), og det kan f.eks. være et øget fokus på at øge diversiteten i ledelsen eller blandt medarbejderne (køn/etnicitet)

Bæredygtighed

Global Health Invest har endeligt også stort fokus på bæredygtighed, og investeringerne støtter op omkring FN’s Verdensmål, som er sociale- og udviklingsmæssige verdensmål (Social Development Goal, SDG). Læs mere under punktet ”FN’s Verdensmål

Global Health Invest’s investeringer understøtter FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling

FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling

I begyndelsen af 2016 trådte FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling i kraft. Disse verdensmål, som indeholder 169 delmål, sætter en ambitiøs dagsorden for en mere bæredygtig udvikling frem til 2030 til gavn for mennesker og jorden.

Global Health Invest’s investeringer støtter op omkring:
Mål nr. 3: Sundhed og Trivsel

Selskaberne understøtter forskning og udvikling af ny medicin og behandlinger både i ”høj-indkomst” lande, men også i ”lav- og mellem-indkomstlande".

Mål nr. 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Selskaberne understøtter fx rekruttering, og talentudvikling af folk med forskellig baggrund, initiativer der har til formål at sikre et godt arbejdsmiljø, og høj arbejdstilfredshed.

Mål nr. 9: Industri, innovation og infrastruktur

Selskaberne understøtter fx innovation inden for sundhedssektoren, og investerer massivt i forskning og udvikling, og samarbejder også med akademiske forskningsinstitutioner. Selskaberne er storleverandører af laboratorieudstyr, hvorpå der bl.a. laves analyser, som kan bruges til at stille diagnoser, eller til at sikre en høj produktkvaliet. En høj produktkvalitet er med til at sikre tillid til produktet fra forbrugerens siden.

Mål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Selskaberne er med til at levere en stabil infrastruktur, der kan levere test og behandlinger, og de fleste selskaber fremmer genbrug samt minimal anvendelse af ressourcer.

Mål nr. 17: Partnerskaber for handling

Selskaberne samarbejder med fx patientorganisationer i alle dele af verden, som både understøtter adgang til behandlinger inden for hjerte-og karområdet, cancer området, Alzheimers, men også sjældne sygdomme som fx sjældne blødersygdomme.

Vil du høre mere om Global Health Invest og dine investeringsmuligheder?